Landbrug & Fødevarer - Danish Agriculture and Food Council

Dato 20. april 2023 Side 1 af 7 European Commission Proposal for a regulation on packaging and packaging waste regulation Commission adoption feedback Landbrug & Fødevarers høringssvar til udkast til Europa-Kommissionens forslag om regulering af emballage og emballageaffald. Kommissionen har udbedt kommentarer til et fremlagt forslag til regulering af emballage og emballageaffald. Kommentarer kan fremsendes frem mod den 24. april 2023. Forordningen indeholder en lang række positive elementer, herunder en langt større grad af harmonisering samt krav om genanvendelige emballager, som Landbrug & Fødevarer til fulde kan støtte op om, og som vil medføre reelle miljøforbedringer.

…emballager, som Landbrug & Fødevarer til fulde kan støtte op om, og som vil medføre reelle miljøforbedringer. På visse punkter, fx forbud mod visse engangsemballager samt krav om genbrug, lader det imidlertid til, at forordningen ikke i tilstrækkelig grad tager højde for fødevareemballagers primære formål, som er at sikre høj fødevarehygiejne og en lang holdbarhed, som begrænser madspild. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at den største miljøbelastning stammer fra selve produktet og ikke emballagen. Forordningen bør derfor ikke opstille begrænsninger for emballager, som forlænger holdbarheden og dermed begrænser madspildet. Af væsentlige bemærkninger, kan nedenstående eksempler fremhæves: - Ambitionsniveauet for harmonisering bør øges Forordningen er et godt skridt på vejen ift.

…eksempler fremhæves: - Ambitionsniveauet for harmonisering bør øges Forordningen er et godt skridt på vejen ift. af få sikret en bedre harmonisering af emballagereglerne, hvor særligt danske fødevarevirksomheder møder begrænsninger i øvrige EU-lande. Der er imidlertid behov for en endnu større ambition på området, hvis virksomheder skal opnå de fulde fordele ved det indre marked. Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at man lægger stor vægt på at fjerne de sidste begrænsninger for varernes frie bevægelighed i forordningen, jf. bemærkningerne om mærkning til artikel 4 og 11. - Forhindre downcykling af plast Forordningens krav om anvendelse af genanvendt plast risikerer desværre at fremme yderligere downcycling, hvor plast af fødevarekvalitet bliver anvendt i emballager, som ikke har behov for denne kvalitet.

…downcycling, hvor plast af fødevarekvalitet bliver anvendt i emballager, som ikke har behov for denne kvalitet. Som konsekvens heraf begrænses udbuddet af genanvendt fødevareplast væsentligt, og det bliver vanskeligt for fødevarevirksomhederne at leve op til forordningens krav. Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at man fra dansk side begrænser forordningens muligheder for downcykling, fx ved at præcisere, at anvendelse af genanvendt plast i fødevarekvalitet ikke tæller med i genanvendelseskravet, hvis det bruges i emballager, som ikke kræver fødevarekvalitet. Ref. Ares(2023)2793793 - 20/04/2023 Side 2 af 7 Juridisk basis Landbrug & Fødevarer er meget positive overfor, at forslaget indføres som en forordning, som har hjemmel i reglerne for EU’s indre marked (artikel 114 TFEU). Dette vil sikre den bedst mulige harmonisering. Der bør ikke ændres ved disse forhold.

…indre marked (artikel 114 TFEU). Dette vil sikre den bedst mulige harmonisering. Der bør ikke ændres ved disse forhold. Harmonisering og fri bevægelighed - artikel 4 En høj grad af harmonisering er af afgørende betydning for fødevarevirksomhederne, da der sker en meget stor eksport af fødevarer imellem EU-lande. En harmonisering vil have indflydelse på deres muligheder for at skalere emballagetyper, og dermed minimere miljøpåvirkningen, ligesom det har væsentlig indflydelse på deres konkurrencevilkår og adgang til markeder. Der eksisterer i dag væsentlige barrierer og reelle handelshindringer i lande som fx Frankrig og Italien, hvor der stilles særkrav til indhold og mærkning af emballager, som begrænser fødevarevirksomheders eksportmuligheder.

…hvor der stilles særkrav til indhold og mærkning af emballager, som begrænser fødevarevirksomheders eksportmuligheder. Landbrug & Fødevarer er derfor særligt tilfredse med valg af en forordning med hjemmel i det indre marked som regulering af emballager, da dette lovgivningsinstrument har potentiale for at sikre en langt bedre grad af harmonisering i forhold til det nuværende direktiv. Der er imidlertid fortsat væsentlige elementer i forordningen, som vil begrænse produkternes frie bevægelighed. Det gælder blandt andet muligheder for at fastholde og introducere nationale bæredygtigheds- og informationskrav samt mulighed for indførelse af nationale mærkningskrav. Nationale bæredygtigheds- og informationskrav - artikel 4(4) Det fremgår, at lande kan fastholde og introducere nationale bæredygtigheds- og informationskrav, som går ud over forordningens krav.

…lande kan fastholde og introducere nationale bæredygtigheds- og informationskrav, som går ud over forordningens krav. På en meget kryptisk måde anfører artiklen samtidig, at medlemsstater ikke må begrænse eller forbyde produkter, som lever op til forordningen, men ikke de nationale krav. Formuleringen virker selvmodsigende, og er som skabt til at skabe forvirring og fejltolkninger, som kan begrænse varernes frie bevægelighed. Artiklen bør ændres, så den ikke kan misforstås, og så det klart fremgår, at der ikke kan fastholdes eller indføres nationale krav, som går ud over forordningens krav. Nationale mærkningskrav - artikel 4(5) Artiklen gør det muligt, at medlemsstater kan indføre krav om mærkning, som har til formål at identificere produkter ifm. et udvidet producentansvar.

…kan indføre krav om mærkning, som har til formål at identificere produkter ifm. et udvidet producentansvar. Da stort set alle emballager vil være omfattet af et udvidet producentansvar betyder artiklen, at der kan stilles nationale særkrav for hovedparten af de emballager, som markedsføres i det pågældende land. Det er stærkt uhensigtsmæssigt, og i klar modstrid med intentionen i forordningen om at fjerne barrierer og sikre varernes frie bevægelighed. Landbrug & Fødevarer anbefaler kraftigt, at medlemslande ikke får mulighed for at indføre ovenstående særkrav. Som kompromis kan der - i stedet for fysisk mærkning på emballagen – arbejdes for, at oplysningerne kan indføres digitalt på linje med QR-koden i artikel 13(6), eller at der indføres en harmoniseret (fysisk) EU-mærkning uden mulighed for nationale afvigelser.

…i artikel 13(6), eller at der indføres en harmoniseret (fysisk) EU-mærkning uden mulighed for nationale afvigelser. Genanvendelig emballage - artikel 6 Forordningen fastsætter krav om, at alt emballage skal være genanvendelig. Det fastsættes yderligere, at emballage er genanvendelig, hvis den blandt andet kan leve op til særlige performancegrader, hvor genanvendelsesgraden for emballagen er over 70 procent (grad A-D). Side 3 af 7 Emballager med performancegrad E, hvor under 70 procent af emballagen er genanvendelig, forbydes fra 2030. Yderligere fastsættes det, at betaling under det udvidede producentansvar i 2030 skal baseres på performancegraderne, dvs. lavere betaling jo mere genanvendelig emballagen er. Det fastsættes endvidere, at emballager i 2035 skal være genanvendelige i storskala.

…mere genanvendelig emballagen er. Det fastsættes endvidere, at emballager i 2035 skal være genanvendelige i storskala. Landbrug & Fødevarer kan støtte op om en harmonisering på dette område, herunder særligt en harmonisering ift. betalingen under det udvidede producentansvar. Selvom kravet om den differentierede betaling først gælder fra 2030. Minimumsindhold af genanvendt plast (artikel 7) Forordningen stiller krav om, at emballager skal indeholde en bestemt andel genanvendt plast i 2030. Kravet gælder ”pr. unit”, og ikke fx et gennemsnit pr. producent eller emballagekategori. For fødevarer skal emballagen i 2030 indeholde 10 procent genanvendt plast, mens kravet for PET- emballage lyder på 30 procent i 2030. Herudover fastsættes det, at betaling under det udvidede producentansvar skal differentieres alt efter indholdet af genanvendt plast i emballagen.

…betaling under det udvidede producentansvar skal differentieres alt efter indholdet af genanvendt plast i emballagen. Forhindre downcycling Særligt fødevareerhvervet er udfordret af kravene om anvendelse af genanvendt plast i nye fødevareemballager. I dag anvendes i praksis kun genanvendt PET-polymerer i ny fødevareemballager, fx i kødbakker eller plastflasker. Her er der allerede mangel på genanvendt PET, blandt andet på grund af efterspørgslen i andre sektorer, som ikke har behov for samme renhedsgrad og kvalitet. For andre plasttyper er mulighederne og udbuddet af genanvendt plastmaterialer til brug i fødevareemballager voldsomt begrænsede og nærmest ikke eksisterende.

…udbuddet af genanvendt plastmaterialer til brug i fødevareemballager voldsomt begrænsede og nærmest ikke eksisterende. For at sikre den mest bæredygtige anvendelse af genanvendt plast, samt for at sikre et tilstrækkeligt udbud af genanvendt plast til at nå målene i forordningen, skal Landbrug & Fødevarer kraftigt opfordre til, at der indføres regulering, som kan begrænse downcycling af plast. Genanvendt plast bør fastholdes i den højest mulige kvalitet, så den kan anvendes i samme produktkategori igen. For at opnå dette formål, kan det fx præciseres i forordningen, at anvendelse af genanvendt plast i fødevarekvalitet ikke tæller med i genanvendelseskravet, hvis det bruges i emballager, som ikke kræver fødevarekvalitet.

30 → 12

originalus šaltinis (PDF) ↗